Viborg Stifts Folkeblad

Koncerten “The Classics Club” blev spillet d. 15. september 2016.

“Barokmusik med liv og sjæl

Ensemble Zimmermann spillede Bach og tre af hans samtidige torsdag aften i Viborg Musiksal.

Med en geografisk central placering i Europa, de sidste mange år af sit liv i Leipzig, kunne Bach som ung skele både til den nordtyske stil, hvor Telemann sad som musikdirektør i Hamburg, til Solkongens hof, hvor Francois Couperin var ansat som hofkomponist og organist, samt sydpå til Italien, hvor Arcangelo Corelli og senere Antonio Vivaldi satte afgørende præg på den europæiske musiks udvikling. Tydeligvis har den begavede Bach suget til sig, om end han aldrig har rejst til udlandet, men blot studeret sine musikkollegers nodeark.

Ensemble Zimmermann, som ledes af organist ved Hjørring Kirke, Lars Colding Wolf, havde i lyset heraf sammensat et logisk opbygget 2-delt program kaldet »Classic Club« med Bachs 4. og 5. Brandenburgerkoncert som hovedværker.

Med Telemanns forrygende koncert for blokfløjte og traversfløjte og orkester demonstrerede ensemblet straks sit særkende: Musikken klinger og swinger, så det er en lyst. Der spilles meget dansant, ingen lades i tvivl om musikkens puls og retning. Der er drama, der er humor, der er inderlighed og passion. Og først og fremmest glæde og frimodighed.

Reglerne for artikulation, som de har været prædiket i 50 år i gængs barok opførelsespraksis, er langt hen lagt på hylden. Originalinstrumenterne får lov at tale deres naturlige sprog uden skelen til »hvad man må og ikke må«. Og så lever musikken. De to fløjtespillere, Majbritt Young Christensen på travers og Monica Smidt Andersen på blokfløjte, klang fortryllende!

Efter Corellis Ciacona (variationer over en akkordrække som gentages), hvor strygerne hver især fik luft under vingerne, fulgte Bachs 5. Brandenburger. Traversfløjtenisten blev her sekunderet af violinisten Per Buhre som solist, og Lars Colding Wolf foldede sig virtuost ud som solist i de to hurtige ydersatser. Så elegant, og tempomæssigt ganske dristigt.

…….

Telemann fik lov at fortsætte efter pausen med et potpourri over forskellige landes gamle og efterfølgende nye musik. Ganske morsomt at høre hvor gumpetunge Telemann opfattede os danskere! Sidste sats med titlen »Les vielles femmes« (»gamle kvinder«) var mildest talt mandschauvinistisk – men morsomt lød det med violinens skæve (hysteriske) toner.

Couperins »Koncert i teatralsk smag« var fransk hofmusik i bedste stil, virkelig noget Solkongen kunne prale med over for gæster fra ind- og udland. Spillet vægtigt og elegant, med mange overraskende temposkift og underskønne lyriske passager med de to fløjtenister.

Bachs 4. Brandenburger blev en kulmination på koncerten: Begge fløjtenister var nu solister på blokfløjte. Frydefuldt! Lars Colding Wolfs fingre fik atter nok at bestille. Orkesterets strygere var helt oppe på mærkerne. Musikken er i sig selv iørefaldende. Enkle, letfattelige temaer flettet sammen som kun Bach kunne gøre det! Det var stort.

…”

Af Jens Chr. Hansen

Organistbladet

Om koncert ved Viborg internationale kirkemusik Festival april 2016. Se resten af anmeldelsen her.

“GAIA optrådte med Ensemble Zimmermann med en stor continuogruppe i musik fra den tidlige barok. Gabrieli og Monteverdi fyldte mest, også kvalitetsmæssigt. Især Monteverdi blev forløst fint i domkirkens akustik – og Fredrik Bock på skiftevis theorbe og barok rytmeguitar gav den hele armen og var næsten hele koncerten værd! Søren Kinch Hansen er en dygtig og mangesidig dirigent. Tre indlagte instrumentalsatser viste Ensemble Zimmermanns høje kvalitet og blev festivalens bedste gamle instrumentalmusik.”

Der Nordschleswiger

Koncert i Høje Kolstrup Kirke i anledning af J. S. Bachs fødselsdag 2016.

TV2 Østjylland

Klik her og gå til til 11:40 og se et lille klip fra TV2 Østjylland med Ensemble Zimmermann fra en koncert i Aarhus Domkirke i marts 2015.

Viborg Stifts Folkeblad

ZIMs koncert i Viborg d. 5/2-15 fik en fin anmeldelse, som vi er stolte af at dele. Koncerten blev gentaget i Aarhus d. 13.  juni 2015.

ANMELDELSE i Viborg Stifts Folkeblad, 6. februar 2015:

“MAGELØS BAROKKONCERT

ENSEMBLE ZIMMERMANN, ASMILD KIRKE, TORSDAG: Igennem århundreder har man troet, at de gamle græske og romerske skulpturer og buster skulle fremstå i hvidt marmor.

Først i nyere tid er man blevet klar over, at de var farvelagte og lignede levende mennesker med udtryk.

På samme måde har megen barokmusik for mange fremstået som en ensformig, farveløs affære. Og i mange tilfælde har både fremførelser og klangbillede da også virket rent ud sagt kedeligt. Ført med genopdagelsen af og interessen for de bevarede barokinstrumenter og ved læsning af gamle skrifter om, hvordan musikken skulle spilles, har barokmusikken de senere årtier atter fået liv og sjæl og trækker publikum til huse.

Således også i aftes i Asmild Kirke, hvor Ensemble Zimmermann spillede en perlerække af musik, overvejende fra tiden før Bach, d. v. s. fra før år 1700. Ikke mange af programmets 10 komponister er almindeligt kendte i dag. Vivaldi, Corelli, Buxtehude og Monteverdi, jovist. Men Tarquino Merula og Andres Falconieri? Koncertens overskrift var »Play it again«, en munter hentydning til, at størstedelen af musikken var i den såkaldte passacaglia-eller ciacona-form, hvor den samme akkord-række klinger som en rød tråd igennem hele værket.

Til gengæld levnes der frit rum for musikernes fantasi og improvisationslyst. Karakteristisk for koncerten var også, at der medvirkede slagtøj i form af trommer og tamburin.

Centralt placeret stod et stort og prægtigt cembalo, en kopi af et tidligt italiensk 1700-tals instrument, som blev betjent af ensemblets musikalske leder, Lars Colding Wolf. Han blev flankeret af to barokvioliner, Per Buhre og Antina Hugosson på sin venstre og barokcellisten Inka Döring samt lutspilleren Fredrik Bock på sin højre side. Bagerst sad slagtøjsspilleren Ambjørn Sellin Lebech, og klar på kirkebænken sad baroksopranen Anna Maria Wierød.

Det blev en mageløs koncert! Ikke bare blev der spillet med liv og sjæl, som det også kan opleves i et feststemt spillemandsorkester.

Der blev fortalt historier, skabt billeder og stemninger, demonstreret instrumentale og sanglige færdigheder og ikke mindst udtrykt glæde. Hvad mere kan man forlange af musikken? Intet virkede tungt, alt var dansende, legende og indlysende. Man kunne tro, at de mange akkordgentagelser kunne virke ensformige; tværtimod skete der stadig udvikling og intensivering og serveredes humoristiske indfald, så det var en lyst.

Anna Maria Wierød er et kapitel for sig. Hendes stemmes udtrykskraft er uforlignelig. Utroligt, så mange virkemidler, hun behersker og så bevidst og naturligt hun forstår at bruge dem. Dertil kommer hendes fraseringsevne og rytmesans, som ikke mindst i barokmusikkens mange skæve, dansende rytmer er afgørende. Hun fangede al opmærksomhed med fremførelse af to stort anlagte Merula-arier. Kunst med stort K! Også violinisten Per Buhre viste sig som en vidunderlig sanger. Hans Buxtehude-arie »Wenn Ich, Herr Jesu, habe Dich«, var en betagende og smuk oplevelse.

Mon ikke de fleste gik hjem med den følelse i bagagen, at den slags barokmusik på originalinstrumenter kunne man godt tåle at høre igen og igen.”