Play it again: Stenbroens Barokfestival, Kbh.

En god groovy basgang har altid været et signal om at aftenen nok skal blive rigtig hyggelig. Sådan er det i dag, også var det også i renæssancen. Ensemble Zimmermann viser hvor meget variation og virtuositet man kan få ud af en gentagen baslinje i de såkaldte ciaccona, passacaglia og ground basses. Programkonceptet er udtænkt af Lars Colding Wolf og Anna Wierød og musikken leveres af Ensemble Zimmermann med barokmusikere fra hele Europa.

Ved koncertens premiere i 2016 skrev Viborg Stiftsavis. “Det blev en mageløs koncert! Ikke bare blev der spillet med liv og sjæl, som det også kan opleves i et feststemt spillemandsorkester. Der blev fortalt historier, skabt billeder og stemninger, demonstreret instrumentale og sanglige færdigheder og ikke mindst udtrykt glæde. (…) Kunst med stort K! Mon ikke de fleste gik hjem med den følelse i bagagen, at den slags barokmusik på originalinstrumenter kunne man godt tåle at høre igen og igen.”

Fredag d. 16. juni kl 20.00
uKirke
Dannebrogsgade 53
1660 København V

Før og efter koncerten kan købes drinks i kirkens bar. Billetpris 125 kr. / Medlemmer 100 kr.
Der kan også købes partoutbillet til hele festivalen for 500 kr. / Medlemmer 350 kr.

Køb billet her

SBD event ZIM.png
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.