Et usædvanligt stort og velbesat ZIM og Højlundkoret under ledelse af Søren Birch.
Højlundkoret er et fænomen i det midtjyske korliv. En stor del af sangerne har efternavnet til fælles, og de øvrige medlemmer er dedikerede korsangere, som på ad-hoc-basis samles om at opføre centrale værker fra det klassiske korrepertoire. I november opføres således det berømte Requiem i Aalborg og Viborg domkirker under ledelse af kordirigenten Søren Birch. Ved at invitere ZIM tilfører man et standardværk en ny profil: nemlig klangen af et Mozartorkester på originalinstrumenter.
Lørdag d. 3. november kl 16 i Viborg Domkirke, entré 125,-
Søndag d. 4. november kl 15 i Budolfi Kirke i Aalborg, Entré: 125 kr. Unge under uddannelse: Gratis adgang