Kongens Fødselsdagskantate

I anledningen af kong Frederik V’s 300 års fødselsdag spiller Ensemble Zimmermann to stemningsfulde slotskoncerter.

Gammel Estrup, 26. april kl. 19.00

Rosenborg Slot d. 27. april kl 17.00

Ikke mange ved, at en af barokkens mest produktive og bedste komponister, Georg Philipp Telemann, har skrevet en kantate til fejring af den danske kong Frederik V’s fødselsdag.

Kong Frederik V var Konge af Danmark og Norge. Modsat sin fromme far, var den populære Frederik en livsnyder, der holdt af både kvinder, kunst og alkohol, og hans glæde over alkohol førte til, at regeringen blev overladt til overhofmarskallen Adam Gottlob Moltke og statsmanden Johan Hartvig Ernst Bernstorff.  I Frederiks regeringstid fik både kunst og videnskab en opblomstring.

Fødselsdagskantaten er skrevet på bestilling af latinskolen Christianum i Altona og har libretto af Salomon von Haven, sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense.

Kantatens tekst er både dansk, tysk og latin og rummer finurlige små lovprisninger af den store Monark og bønner om Guds beskyttelse over kongen og hele landet, ligesom den hylder både kongens økonomiske tilskud til skolen og hans tro dronninger Louise og Juliane Marie. I den latinske del bliver både Odin, Apollon og Gud Fader påkaldt.

Koncerten indledes med Telemanns ”Nationerne”, som beskriver en række lande i Europa gennem humoristiske karakterstykker.

Medvirkende:

Anna Maria Wierød, sopransolist
William Jønch Pedersen, bassolist

Ensemble Zimmermann med fløjte, strygere og continuogruppe
Lars Colding Wolf, musikalsk ledelse

Billetter kan købes på slottenes hjemmesider Gammel Estrup og Rosenborg Slot.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.