Her kan ses et udvalg af vores koncertprogrammer. Kontakt os for spilletider og mere information, hvis du er interesseret i at købe en koncert. Prisen aftales på baggrund af de konkrete omstændigheder. Vi indgår også gerne i et samarbejde med f.eks. et kor om opførelser af Messias, Juleoratoriet, Passioner til påsketiden etc.

Le Grand Tour

I det 17. og 18. århundrede var det en fast tradition, at samfundets øverste lag sendte deres sønner og døtre på en såkaldt Grand Tour gennem det europæiske kontinent. Undervejs studerede de klassisk kunst og kultur, lærte sprog og fik malet portrætter hos berømte malere. Der blev helt sikkert også danset og lyttet til musik sammen med andre unge tourister, der nød friheden og mødet med jævnaldrende af det modsatte køn.

I dette program tager vi i Ensemble Zimmermann på vores egen dannelsesrejse til barokkens musikalske “hotspots” med prangende blokfløjtesonater, en af Bachs berømte suiter og soloværker for gambe og cembalo.

Napoli — Mancini: Sonata X — blokfløjte, continuo
Leipzig — Bach: Præludium og Fuga — cembalo
Paris — Couperin: 2nd Concert Royal — travers, continuo
Dresden — Weiss/Bach: Suite i A, BWV 1025 — voice flute, lut obligato/cembalo
London — Abel: Prelude, Minuet og Air i D — viola da gamba
Rom — Corelli: “Folia” Variationer — blokfløjte, continuo

Play it again!

En af de populære former i den tidlige barok var den gentagne bas-rundgang eller akkordfølge. Det kan hedde ciaccona, passacaglia eller ground og staves på utallige måder. Det giver muligheder for vidtløftige virtuoserier og improvisationer, fordi grundlaget ikke ændrer sig, mens rammen for de musikalske udfoldelser åbner sig.

Ensemblet består her af to violiner, basse de viol, lut/barokguitar, slagtøj, cembalo (evt. også kammerorgel), sopran og kontratenor. Sopransolisten er Anna Maria Wierød, der sidste efterår debuterede fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har desuden studeret baroksang i Bremen og nu for tiden også i Basel, begge absolut førende skoler for tidlig musik. Hun synger ofte med Lars Colding Wolf, enten som solist eller i Det Jyske Vokalensemble. Kontratenoren er ensemblets 1. violinist Per Buhre, der mestrer begge discipliner.

Anna Maria Wierød, sopran; Per Buhre, violin & kontratenor; Antina Hugosson, violin; Inka Döring, cello; Fredrik Bock, lut; Ambjørn Sellin Lebech, slagtøj; Lars Colding Wolf, cembalo

Værker af Meder, Förster, Merula, Corelli, Monteverdi, Falconieri, Buxtehude og Bertali.

ANMELDELSE i Viborg Stifts Folkeblad, 6. februar 2015:

“MAGELØS BAROKKONCERT

ENSEMBLE ZIMMERMANN, ASMILD KIRKE, TORSDAG: Igennem århundreder har man troet, at de gamle græske og romerske skulpturer og buster skulle fremstå i hvidt marmor.

Først i nyere tid er man blevet klar over, at de var farvelagte og lignede levende mennesker med udtryk.

På samme måde har megen barokmusik for mange fremstået som en ensformig, farveløs affære. Og i mange tilfælde har både fremførelser og klangbillede da også virket rent ud sagt kedeligt. Ført med genopdagelsen af og interessen for de bevarede barokinstrumenter og ved læsning af gamle skrifter om, hvordan musikken skulle spilles, har barokmusikken de senere årtier atter fået liv og sjæl og trækker publikum til huse.

Således også i aftes i Asmild Kirke, hvor Ensemble Zimmermann spillede en perlerække af musik, overvejende fra tiden før Bach, d. v. s. fra før år 1700. Ikke mange af programmets 10 komponister er almindeligt kendte i dag. Vivaldi, Corelli, Buxtehude og Monteverdi, jovist. Men Tarquino Merula og Andres Falconieri? Koncertens overskrift var »Play it again«, en munter hentydning til, at størstedelen af musikken var i den såkaldte passacaglia-eller ciacona-form, hvor den samme akkord-række klinger som en rød tråd igennem hele værket.

Til gengæld levnes der frit rum for musikernes fantasi og improvisationslyst. Karakteristisk for koncerten var også, at der medvirkede slagtøj i form af trommer og tamburin.

Centralt placeret stod et stort og prægtigt cembalo, en kopi af et tidligt italiensk 1700-tals instrument, som blev betjent af ensemblets musikalske leder, Lars Colding Wolf. Han blev flankeret af to barokvioliner, Per Buhre og Antina Hugosson på sin venstre og barokcellisten Inka Döring samt lutspilleren Fredrik Bock på sin højre side. Bagerst sad slagtøjsspilleren Ambjørn Sellin Lebech, og klar på kirkebænken sad baroksopranen Anna Maria Wierød.

Det blev en mageløs koncert! Ikke bare blev der spillet med liv og sjæl, som det også kan opleves i et feststemt spillemandsorkester.

Der blev fortalt historier, skabt billeder og stemninger, demonstreret instrumentale og sanglige færdigheder og ikke mindst udtrykt glæde. Hvad mere kan man forlange af musikken? Intet virkede tungt, alt var dansende, legende og indlysende. Man kunne tro, at de mange akkordgentagelser kunne virke ensformige; tværtimod skete der stadig udvikling og intensivering og serveredes humoristiske indfald, så det var en lyst.

Anna Maria Wierød er et kapitel for sig. Hendes stemmes udtrykskraft er uforlignelig. Utroligt, så mange virkemidler, hun behersker og så bevidst og naturligt hun forstår at bruge dem. Dertil kommer hendes fraseringsevne og rytmesans, som ikke mindst i barokmusikkens mange skæve, dansende rytmer er afgørende. Hun fangede al opmærksomhed med fremførelse af to stort anlagte Merula-arier. Kunst med stort K! Også violinisten Per Buhre viste sig som en vidunderlig sanger. Hans Buxtehude-arie »Wenn Ich, Herr Jesu, habe Dich«, var en betagende og smuk oplevelse.

Mon ikke de fleste gik hjem med den følelse i bagagen, at den slags barokmusik på originalinstrumenter kunne man godt tåle at høre igen og igen.”

 

 

Play it again, del 2

Chaconne, passacaglia, ground og andre gentagelser i barokmusikken.

En opfølgning på et af de mest helstøbte og performative programmer i sæson 2015. Efter en grundig beskæftigelse med den italienske musik, kaster vi os denne gang over fransk og engelsk musik af komponister som Lully, Rameau og Purcell. Vi har med anvendelsen af farverig continuogruppe og slagtøj fundet en interessant lyd, som giver den gamle musik et yderst appellerende ”drive”. Programmet skrues sammen som et fortløbende hele med en god del improvisation såvel undervejs som i indledende præludier.

 

Telemanns kammermusik

Telemanns produktion af musik fra kirkelige værker (over tusind kantater), operaer, orkesterværker til kammermusik er monumental, og den skaffede ham betydelige stillinger. Han slog sig ned i Hamburg i 1721 som kantor, men fik snart den indflydelsesrige post som direktør for operaen.

Program: Kvartetter i G-dur og e-mol, trio-sonater i B-dur og e-mol. Violin, obo, travers, blokfløjte, cello/gambe, cembalo.

 

Arcangelo Corelli: Triosonater

Mon de vidste, at han skulle blive til noget stort, da de kaldte ham Ærkeengel? Arcangelo Corelli var Italiens største komponist og violinvirtuos i sin samtid og anerkendt over hele Europa. Hans skrev sonater, triosonater for violin samt koncerter for stort orkester. Triosonaterne hører man ikke så ofte. ZIM vil præsentere et udvalg af dem i en generøs besætning, som ud over de obligatoriske 2 violiner består af en i dag usædvanlig stor continuogruppe. Man hører tit spørgsmålet i tidlig-musik-kredse, om det nu skal være med orgel eller cembalo. Vi tror, man har været mere rundhåndet og vil derfor spille med orgel og cembalo og lut og cello. Hertil diskret men effektfuld anvendelse af slagtøj for at understrege det dansante og swingende. Det skaber en mere orkestral sound, og det er sjovere at være en luksuriøs trio end et fattigt besat orkester.

 

The Classics Club – Brandenburg 5 og andre hits

Bachs 5. Brandenburgkoncert er omdrejningspunktet i dette program, hvor den berømte cembalokoncert er omgivet af musik af komponister, som Bach har kendt og er blevet inspireret af.

François Couperins Concert dans le goût théatral er en kærlig hilsen til hans musikalske foregænger Lully, og blandt toppen af poppen i den meget populære franske stil. Alessandro Scarlatti’s Sinfonia 8 er et eksempel på den seneste musik fra Rom, som var eget efterspurgt og efterlignet på Bachs tid. Johann Pachelbels Kanon er typisk for den musik, som Bachs lærere skabte, og som han og hans generation voksede op med. Telemanns Koncert for fløjte og violin viser, hvordan det kan lyde, når en anden samtidig komponist blander stilarterne.

PROGRAM

Johann Sebastian Bach — Brandenburg Concerto Nr 5 i D, BWV 1050 (fløjte, violin, cembalo, violin rip, bratsch, cello, continuo)
Alessandro Scarlatti — Sinfonia Nr 8 i G (blokfløjte, 2 violiner, bratsch, cello, continuo)
François Couperin — Les Gouts-Réünis nr 8: Concert dans le goût théatral (fløjte, violin, continuo)
Johann Pachelbel — Canon og Gigue (3 violiner og continuo)
Georg Philipp Telemann — Concerto for fløjte og violin i e-mol, TWV 43:e3