Mon de vidste, at han skulle blive til noget stort, da de kaldte ham Ærkeengel? Arcangelo Corelli (1653-1713) opnåede anerkendelse som en af Italiens største komponister og violinvirtuoser i sin samtid, og hans ry spredte sig ud over hele Europa.
Corellis musik er tæt knyttet til dans. I kammersonaterne ser man dansebetegnelser som giga eller sarabanda, mens kirkesonaterne har tempobetegnelser uanset, at det er det samme, der foregår.
Triosonaterne for to violiner og continuo hører man ikke så ofte. ZIM vil præsentere et udvalg af dem ved 2 koncerter i november, hvor programmet henter musik fra opusnumrene 1 til 5, dvs. sonater for en eller to violiner og continuo, som her består af cello, lut og cembalo, der tilsammen lægger den harmoniske bund. Desuden deltager den lille barokguitar ”charango” i festlighederne. Sonaterne er skilt ad og samlet påny i en række nye forløb, der viser Corellis musik, når den er mest udtryksfuld.
Musikerne er Per Buhre og Antina Hugosson, violiner; Inka Döring, cello; Fredrik Bock, lut og charango, og Lars Colding Wolf, cembalo.
Ellevang kirke, Aarhus, tirsdag den 14. november kl. 19.30
Budolfi Aalborg Domkirke, onsdag den 15. november kl. 19.30
Vi glæder os til at se dig!