2025 er året, hvor renæssancens største komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525 – 1594) fylder 500 år. Hvad Shakespeare er for litteraturen og Michelangelo for kunsten, er Palestrina for vokalmusikken.
En fejring af sådan en væsentlig komponist fortjener storhed, og Musica Fictas og Ensemble Zimmermanns koncertfejring inkluderer Palestrinas mest berømte messe: Marcellusmessen.
Udover kirkemusikken har vi også noget af den mere løsslupne verdslige musik med. Den er ikke mindre virtuos. Glæd jer til koncert i Sankt Markus Kirke, Aalborg, Lørdag den 15. marts 2025 kl. 15. Fri entré.
Palestrina: Missa Papae Marcelli + instrumentale intermezzi
Medvirkende:
Musica Ficta, dir. Bo Holten
Per Buhre (barokviolin) og LCW (orgel, kammerorgel og cembalo)
Efter 26 år som organist ved Sct. Catharinæ kirke i Hjørring er vores orkesterleder Lars Colding Wolf nu tiltrådt en stilling i Sankt Markus kirke i Aalborg. Det markerer vi med et brag af en koncert, hvor der er flot og festlig barokmusik på programmet.
Femte Brandenburg-koncert kaldes også musikhistoriens første klaverkoncert, hvor tasteinstrumentet får en solistisk rolle i stedet for kun at akkompagnere andre instrumenter i ensemblet. Cembaloet sniger sig ind på orkestret og tager med en enorm kadence mod slutningen af første sats magten.
Bachs 3. Orkestersuite er et sæt af dansesatser efter en ouverture og den berømte ”Air”, som har fået sit helt eget liv uafhængigt af resten af suiten. Den er i sig selv et mesterværk, som kun Bach kan gøre det
Denne koncert er Lars‛ første i Sankt Markus kirke, og den viser flere sider af hans musikerskab og afslører også en stor interesse for barokkens tonesprog. Tillykke med dit nye job, Lars!
Koncerten finder sted i Sankt Markus kirke onsdag den 13. november kl. 19.30. Der er gratis adgang, og alle er velkomne!
Ensemble Zimmermann, under ledelse af dirigent Lars Colding Wolf indleder Ellevang Kirkes fejring af sit 50-års jubilæum.
Orkesteret optræder i mange forskellige afskygninger med de bedste barokmusikere fra hele Europa i forskellige antal alt efter repertoiret.
Denne gang gælder det blandt andet J.S. Bachs flotte Brandenburger koncert nr. 5 samt 3. orkestersuite i D-dur (- den med Bachs Air) med solisterne Majbritt Young Christensen og Per Buhre.
Ved koncerten kan man også opleve vokalværker af bl.a. Telemann og Rameau med baroksopranen Anna Maria Wierød som solist.
Palmesøndag opfører Ensemble Zimmermann sammen med Vejgaard kirkes Koncertkor kantate nr. 182 „Himmelskönig sei willkommen‟. Kantaten er komponeret til palmesøndag i 1714 af Johann Sebastian Bach.
Som sangsolister medvirker Diana Haugland Jensen, Jens Olav Heckmann og Søren Ohlsen. Peter Sloth Andersen er dirigent.
Udover Bachs kantate vil der være a capella sang ved Koncertkoret og instrumental musik ved Ensemble Zimmermann ledet af Lars Colding Wolf.
Vi fejrer igen kong Frederik V’s 300 års fødselsdag – denne gang på det skønne Sønderborg Slot onsdag d. 15. november kl 16.30. På programmet er Telemanns kantate, som var skrevet i 1757 særligt til kongens fødselsdag. Desuden en festlig blokfløjtekoncert og ”Nationerne”, som beskriver en række lande i Europa gennem humoristiske karakterstykker.
Medvirkende:
Anna Maria Wierød, sopransolist William Jønch Pedersen, bassolist
Ensemble Zimmermann med fløjte, strygere og continuogruppe Lars Colding Wolf, musikalsk ledelse
I november spiller ZIM 4 koncerter sammen med vokalensemblet Musica Ficta med fokus på den danske komponist Mogens Pedersøn i anledningen af 400-året for hans død.
En god groovy basgang har altid været et signal om at aftenen nok skal blive rigtig hyggelig. Sådan er det i dag, også var det også i renæssancen. Ensemble Zimmermann viser hvor meget variation og virtuositet man kan få ud af en gentagen baslinje i de såkaldte ciaccona, passacaglia og ground basses. Programkonceptet er udtænkt af Lars Colding Wolf og Anna Wierød og musikken leveres af Ensemble Zimmermann med barokmusikere fra hele Europa.
Ved koncertens premiere i 2016 skrev Viborg Stiftsavis. “Det blev en mageløs koncert! Ikke bare blev der spillet med liv og sjæl, som det også kan opleves i et feststemt spillemandsorkester. Der blev fortalt historier, skabt billeder og stemninger, demonstreret instrumentale og sanglige færdigheder og ikke mindst udtrykt glæde. (…) Kunst med stort K! Mon ikke de fleste gik hjem med den følelse i bagagen, at den slags barokmusik på originalinstrumenter kunne man godt tåle at høre igen og igen.”
Fredag d. 16. juni kl 20.00 uKirke Dannebrogsgade 53 1660 København V
Før og efter koncerten kan købes drinks i kirkens bar. Billetpris 125 kr. / Medlemmer 100 kr. Der kan også købes partoutbillet til hele festivalen for 500 kr. / Medlemmer 350 kr.
Ikke mange ved, at en af barokkens mest produktive og bedste komponister, Georg Philipp Telemann, har skrevet en kantate til fejring af den danske kong Frederik V’s fødselsdag.
Kong Frederik V var Konge af Danmark og Norge. Modsat sin fromme far, var den populære Frederik en livsnyder, der holdt af både kvinder, kunst og alkohol, og hans glæde over alkohol førte til, at regeringen blev overladt til overhofmarskallen Adam Gottlob Moltke og statsmanden Johan Hartvig Ernst Bernstorff. I Frederiks regeringstid fik både kunst og videnskab en opblomstring.
Fødselsdagskantaten er skrevet på bestilling af latinskolen Christianum i Altona og har libretto af Salomon von Haven, sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense.
Kantatens tekst er både dansk, tysk og latin og rummer finurlige små lovprisninger af den store Monark og bønner om Guds beskyttelse over kongen og hele landet, ligesom den hylder både kongens økonomiske tilskud til skolen og hans tro dronninger Louise og Juliane Marie. I den latinske del bliver både Odin, Apollon og Gud Fader påkaldt.
Koncerten indledes med Telemanns ”Nationerne”, som beskriver en række lande i Europa gennem humoristiske karakterstykker.
Medvirkende:
Anna Maria Wierød, sopransolist William Jønch Pedersen, bassolist
Ensemble Zimmermann med fløjte, strygere og continuogruppe Lars Colding Wolf, musikalsk ledelse
I 2023 drager vi rundt til landets slotte og fejrer, at Kong Frederik V fylder 300 år i år, ved opførelser af G. F. Telemanns fødselsdagskantate skrevet netop til kongen. I første omgang kan man opleve koncerten på Gammel Estrup på Djursland og Rosenborg Slot i KBH d. 26. og 27. april.